Mindfulness for en dag

Introduktion til Mindfulness

Mindfulness – et redskab til at skabe fokus og balance i en travl hverdag

For mange er hverdagen travl med mange input og opgaver. Forskellige bolde er i luften på en gang samtidig med at der skal træffes vigtige beslutninger i komplekse og evigt foranderlige sammenhænge. Det kræver overblik, fokus og balance.

Gennem mindfulness trænes din bevidsthed og dit nærvær. Du skærper din opmærksomhed over for dig selv og det, du foretager dig – og det øger dit nærvær og den indre ro. Det er eksempelvis et redskab du kan bruge, når din opmærksomhed forstyrres af en tanke og glider væk fra nuet. Med øget bevidsthed bliver det muligt at vælge: enten at forfølge din tanke eller at blive i fokus.

Ved belastning og stress bliver vi let revet med af negative tanker og følelser. Risikoen for at du bliver trist øges og dermed reduceres din kreative og entusiastiske tilgang til jobbet og til dit liv.

På kurset får du en indføring i mindfulness meditation både i teori og praksis. Du vil få en personlig erfaring med effekten af mindfulness meditation gennem forskellige mindfulness øvelser og perspektiver. Det er vigtigt for os at du får redskaber med hjem, du kan bruge allerede i morgen.

Mindfulness kan give:

  • Ro i tanker og følelser
  • Kreativ tænkning og flere perspektiver
  • Indsigt i og ændring af mentale mønstre og adfærd
  • Reduktion af stress
  • Energi til kroppen
  • Øget samarbejdsevne
  • Større arbejds- og livsglæde

Indhold:

Hjerneforskningens klare påvisning af mindfulness meditationens effekt.
Tænkningen og erfaringen bag mindfulness krydret med den nyeste viden.
Viden og erfaring med stressreducerende strategier
Personlige erfaringer med super korte og længere mindfulness meditationer til hverdagen

Målgruppe:

Mindfulness henvender sig til alle, der ønsker at lære en enkel meditationsform til at skabe fokus, forankring og fornyelse i krop og sind.

Praktiske informationer

Sted: Læssøegade, 2100 København Ø
Pris: kr. 1.500,- + moms

Underviser: Anita Hansen

Du kan også indhente tilbud om et mindfulness kursus til din virksomhed. Kurset bliver skræddersyet, så værktøjerne relaterer sig til særlige opmærksomhedspunkter og arbejdsvilkårene på netop din arbejdsplads.


Tilmeld kursus