Fordybelse i glæde og egenomsorg for professionelle

Går du og overvejer hvordan du vil nære dig selv både personligt og professionelt?

Måske oplever du forårets komme og mærker en lyst til at sprede dine vinger og styrke dine ressourcer og dit overskud med glæde og egenomsorg.

Vores sidste fordybelsesforløb blev afsluttet med ord fra deltagerne som: “lyspunkter, støtte, meningsfuldhed, fastholde disciplin, taknemmelighed, ro, anker & indsigt.” Oplevelser, der harmonerer med vores ønske om at skabe et rum til fordybelse i glæde, refleksion og egenomsorg med professionelle fagfæller, der styrker og beriger.

Vi tilbyder et gruppeforløb over 5 gange, hvor vi fordyber os i at kultivere glæden og egensomsorgen sammen og undersøger temaer, der nærer balance, energi, inspiration, fredfyldthed og ny indsigt til os selv og vores arbejdsliv. 

Hver session vil have et emne som fokus, som f.eks. 

  • De 5 forhindringer for meditativ praksis
  • Taknemmelighed og værdsættelse
  • Venlighed og medfølelse
  • Sindsro
  • Glæden ved at give slip

Vi skaber et fællesskab med pause og rum til dig, et rum hvor vi praktiserer sammen, giver plads til din indre visdom og udvikler en gensidig støtte i et professionelt fællesskab. 

Har du erfaring med Mindfulness og Compassion eller Mindful Self-Compassion og skulle du have lyst til at deltage, så skriv til os.

Vi vil introducere nye øvelser, meditationer og refleksioner, ligesom vi også vil genbesøge kendte og centrale meditationer fra Mindful Self-Compassion programmet. 

Målgruppe: Du arbejder professionelt med mennesker som behandler, konsulent, rådgiver, terapeut, underviser eller andet.

Datoer: Der er ikke aktuelle datoer for dette forløb

Tid: kl. 14.00 – 16.30

Sted: Hellerup eller omegn

Pris: 4.500,- 

Undervisere: Clarissa Corneliussen og Anita Abel Hansen


Tilmeld kursus